RADIKAL POLITIK: Det Radikale Venstre har som et af sine mål at tage hensyn til det hele menneskes sundhed.
Sundhed handler ikke kun om fravær af sygdom, men er også et spørgsmål om fysisk, psykisk og socialt velvære.
Sundheden påvirkes af den mellemmenneskelige kontakt, den generelle tillid og tryghed i befolkningen samt af samfundets rammer og muligheder.
Det Radikale Venstre i Nordjylland tilslutter sig de ovennævnte mål og ønsker at fremme og supplere de konkrete initiativer, som er iværksat eller planlagt i de administrative og politiske organer i Nordjylland.
Den nedenstående tekst skal ses som en oplistning af de forhold, som Det Radikale Venstre særligt vil sætte fokus på i den kommende valgperiode.
Læs mere »
Der kan da ikke være tvivl om, at det er en langt bedre samfundsøkonomisk investering med en bro fra Kalundborg over Samsø til Jylland, frem for en bro over Femern Bælt til Tyskland.
Det vil også samle Danmark og udligne den økonomiske skævvridning, men også beskæftigelsesmæssigt, samt gøre trafikforbindelserne mindre sårbare mellem landsdele, med en broforbindelse, som trafikforsker Uffe Jacobsen siger:
”Ser man på trafik tallene, vil der formentlig være 5-10 gange så mange der vil benytte en sådan bro, frem for en bro over Femern Bælt”.
Læs mere »
En udbygget infrastruktur er en forudsætning for udvikling og trivsel.
Når regionen fra 1. januar 2007 får ansvaret for den regionale udvikling er det en noget anderledes rolle end den vi kender fra amterne i dag.
Regionen skal fremover i tæt samarbejde med andre aktører udstikke rammerne for Den Regionale Udviklingsplan, medens kommunerne laver kommuneplaner inden for rammerne af Udviklingsplanen.
Læs mere »
Det kan med fryd konstateres, at Danmark er et dejligt land, når man besøger Danmarks landdistrikter og udkantsområder. Det er så dejligt et land, at man bør kunne leve over det hele.
Men det er imidlertid ingen selvfølge i dagens Danmark. Byernes udvikling modsvares i mange landdistrikter af lavere vækst, skæv aldersfordeling og generel affolkning. Hele vandringen fra land til by startede naturligt med strukturudviklingen i landbruget og industrialiseringen, men er siden forsat med uformindsket styrke.
Læs mere »