Vi ønsker mere end nye og bedre sygehuse.

Vi ønsker, at hele vores behandlingssystem bliver i stand til at tage hånd om patienterne og sikre en hurtig men samtidig rigtig behandling.

Radikale Venstre vil afsætte ekstra midler til sundhed. Men pengene skal bruges rigtigt, og der skal prioriteres i det eksisterende sundhedsvæsen. Der skal forebygges langt mere, så mange operationer og komplicerede behandlinger, der udføres i dag bliver unødvendige. De mest syge patienter skal sikres plads først i køen, men det kræver modet til at prioritere. Radikale Venstre vil stoppe ”forgyldningen” af de private sygehuse og så vil vi rette op på den sociale slagside inden for tandplejen.

Radikale Venstre mener, at lægerne skal have mere råderum til at prioritere de sygeste patienter først. Lægen skal også have tid til at hjælpe de mindre syge bedst muligt, ved at afprøve de mest skånsomme behandlinger af patienten før man benytter sig af en operation. Samtidig skal patienten selvfølgeligt sikres en hurtig diagnose. Så patienten ikke skal gå i uvished og så lægen kan sætte hurtigt gang i den rigtige behandling.

Denne prioritering er ikke mulig med regeringens behandlingsgaranti på én måned. Derfor foreslår Radikale Venstre en udredningsgaranti på max en måned, samtidig med at man udvider behandlingsgarantien til max tre måneder.

Radikale Venstre vil have alle aftaler med private hospitaler og klinikker i udbud. Der er i øjeblikket intet konkurrenceelement i forhandlingen med de private hospitaler. De private sygehuse bliver tværtimod overkompenseret med op til 20 pct., og det giver os ikke mere sundhed for pengene.

I de første syv måneder af 2008 betalte regionerne 642 mio. for behandling af patienter på private sygehuse. 20 pct. af det beløb svarer til at man f.eks. kunne ansætte ca. 300 flere sygeplejersker – i stedet går pengene til overbetaling af privathospitalerne. Med en udbudsmodel kan man begynde at kræve mere af de private sygehuse ved f.eks. at udbyde aftaler, der også inkluderer uddannelses- og forskningsansvar. På den måde kan vi motivere de private sygehuse til at hjælpe de offentlige med at løfte opgaven om at uddanne nye læger.

Samtidig er kvalitetssikringen af de private sygehuse ikke god nok, vi mangler simpelthen informationer fra de private. Derfor mener Radikale Venstre at lovgivningen skal laves om, fra en kan- til en skal-bestemmelse, så det bliver Sundhedsstyrelsens pligt at evaluere hele det offentligt finansierede sygehusvæsen. Der skal ikke være forskel på kvaliteten af behandlingerne på de private og offentlige sygehuse, når det offentlige betaler.

Radikale Venstre vil også have skattefinansieringen af sundhedsforsikringer afskaffet fordi den er socialt skævvridende, og fordi den påståede aflastningseffekt for det offentlige sundhedsvæsen ikke er opstået.

Radikale Venstre vil gøre noget ved forebyggelsen nu! Vi har ikke kun brug for billedadvarsler på cigaretpakkerne, vi har brug for et totalt rygeforbud på offentlige steder. Vi har ikke brug for mere bureaukrati gennem endnu en mærkningsordning af fødevarer, vi har brug for en seriøs afgiftspolitik på usunde fødevarer. Vi har i det hele taget brug for at være konkrete og handlekraftige nu. Derfor har Radikale Venstre også udformet et konkret og ambitiøst forebyggelsesudspil som du kan læse her. Radikale Venstre har endvidere fremsat et beslutningsforslag om at alle børn mellem 0-6 år skal indkaldes til de forebyggende helbredsundersøgelser af egen læge, for forebyggelsen starter hos børnene. Du kan læse beslutningsforslaget her.

Radikale Venstre har fremsat beslutningsforslag om gratis tandbehandling til personer med særlige tandproblemer som du kan læse her. Det er ikke fair at du skal ruineres økonomisk, fordi du er syg.

Derudover mener Radikale Venstre, at der er en social slagside på sundhedsområdet og især inden for tandplejen. Derfor vil Radikale Venstre hjælpe kommunerne i deres forebyggende indsats inden for tandplejen samt kæmpe for at man gentænker brugerbetalingen på tandplejeområdet, da den er alt for høj for de svageste i samfundet.

Læser man (Berlingske 13/11-09 side 04) er det klart for alle der læser det, at der nu er overskredet en usynlig linie der vil få konsekvenser for Dansk Folkeparti og derfor også for vores folkestyres intrigitet, som Pia Kjærsgaard (O) tilsyneladende som ventet ikke er og vil være i stand til og overskue konsekvenserne af, nemlig at den slags kan vort folkestyre ikke tåle mere af, som jeg også tror at en meget stor del af befolkningen vender sig imod.

Derfor skal skal vi have kommune- og regionsvalgene overstået, som DF ved Pia Kjærsgaard (O) ikke kan nå at ødelægge med deres pinlige adfærd.

I ønskes alle et godt valg.

Regeringen og Dansk Folkeparti har brugt finanslovsforhandlingerne til at skændes om placeringen af et sygehus, og skabt usikkerhed om en beslutning som ellers er truffet af regionale folkevalgte politikere og blåstemplet af regeringens eget ekspertudvalg.

Der er mange andre problemer i sundhedsvæsenet, VKO kunne vælge at bruge deres kræfter på. Et af dem er de stadigt alt for høje takster til private sygehuse for offentlige behandlinger.

Se her hvor meget der vil kunne spares i din region, hvis en takstreform blev gennemført ville det i Region Nordjylland betyde 21.mio. kroner.

Overtakseringen af de private hospitaler

er veldokumenteret, senest i Rigsrevisionens rapport fra juni 2009, hvori det fastslås at Lars Løkke allerede i 2006 var vidende om at der blev betalt for høje takster til private sygehuse, der udfører behandling på det offentliges regning, når behandlingsgarantien på 1 måned ikke kan overholdes.

Overtakseringen er tidligere blevet skønnet til ca. 20 pct. Selvom de private sygehuse har sat taksterne ned over én kam før sommeren, og regeringen har sendt såkaldte referencetakster ud til regionerne, så er der ikke grundlæggende taget fat om problemet.

Der er lige så mange private udbydere som før, og det tyder på at privathospitalerne fortsat skummer fløden.

Send de private behandlinger i udbud

Radikale Venstre vil have alle aftaler med private hospitaler og klinikker i udbud. Der er i øjeblikket intet konkurrenceelement i forhandlingen med de private hospitaler. Det radikale forslag betyder, at en region skal kunne sende en mængde operationer – f.eks. alle fedmeoperationer eller hofteoperationer i udbud til den leverandør, der giver det bedste og billigste tilbud.

Det giver ekstra sundhedskroner

De offentlige udgifter til køb af behandling på private sygehuse og klinikker nåede i 2008 1 mia. kr. I 2009 skønner vi at udgifter nærmer sig 1,5 mia. kr. Hvis et udbud af operationer kunne medføre en gennemsnitlig sænkning af prisen med 20 pct. ville det svare til en økonomisk gevinst på ca. 200 mio. kr.

Busserne i krise

Siden 2003 er 9 pct. af passagerne i busserne forsvundet. Det svarer til, at 31 mio. passagerer hvert år har forladt busserne. Det har givet færre indtægter og derfor færre busafgange, hvilket har ført busserne ind i en negativ spiral.

Det lykkedes Radikale Venstre at få afsat 1,3 mia. kr., heraf 11. mio i NORDJYLLAND til de kriseramte busser under transportforhandlingerne i februar 2008, hvilket gjorde, at det ikke blev helt så slemt som bebudet. Men der er fortsat behov for yderligere midler, hvis busserne skal tiltrække flere passagerer og vi skal løse transportens stigende miljø- og klimaproblemer.

Regering med hænderne i skødet

Busserne kommer altid bagerst i køen, når regeringen skal fordele trafikmidler. Senest i dens forslag til finanslov for 2010, hvor busserne igen svigtes. Hermed glemmer regeringen to tredjedele af passagerne i den kollektive trafik. Og forudsætningen for at det øvrige kollektive system fungerer sammenhængende. Hvis busdriften ikke opprioriteres, er der stor risiko for at investeringerne i jernbanen ikke giver flere passagerer i den kollektive trafik. Og dermed får vi ikke løst de påtrængende trængsels- og miljøproblemer i trafikken.

Radikale afsætter 100 mio. kr. til busserne

Radikale Venstre vil ikke se passivt til, at den kollektive trafik falder fra hinanden. Vi mener, at vi har pligt til at sørge for gode transportmuligheder for de, som ikke har bil, og sikre arbejdskraftens mobilitet. Og vi har stærkt brug for et attraktivt kollektivt trafiksystem, hvis vi skal løse de stigende miljø- og klimaproblemer.

Derfor afsætter vi 100 mio. kr. i 2010 til at styrke den regionale busdrift. Hermed får den enkelte region mulighed for at investere i bedre busser, lavere takster eller lave forsøgsprojekter med fx busser, der kører på gas.

Hvad vil Det Radikale Venstre gøre? var spørgsmålet.

Nordjylland har ikke hovedstadens fyrtårne inden for oplevelser og kultur, men så har vi andre fordele, som Det Radikale Venstre mener, vi så absolut skal satse på at gøre endnu mere ved:

* Nordjylland har den højeste score inden for foreningsliv med bl.a. et særligt stort antal sports- og fritidsforeninger.

Derfor vil de Radikale både understøtte tiltag i de større byer og i det lokale nærmiljø. En balance mellem de to hensyn og en stimulering af ildsjæle, tovholdere og spydspidser vil gøre kultur og oplevelser til et aktivt instrument i Nordjyllands udvikling.

* I Nordjylland har vi fokuseret på børn og kultur i de seneste år.

Den satsning vil de Radikale have styrket endnu mere og de unge skal også inkluderes.

Når børn og unge oplever kultur af høj kvalitet, får de inspirerende oplevelser. De bliver rustet til fremtiden, hvor det er vigtigt at kunne bruge fantasi og kreativitet.

* Region Nordjylland skal styrke sin rolle som dynamo.

Regionen skal medvirke til at igangsætte begivenheder og udvikle tilbud, der kan videreføres af andre i mere permanent drift. Dialogen med kommunerne, kulturinstitutionerne og de kreative miljøer er en vigtig forudsætning.

Go Global-verdensmusikfestivalen i 2008 er et rigtigt godt eksempel på, at når kommunerne og regionen står sammen, koordinerer og løfter i flok, så kan man nå meget langt. Det endte med at blive Nordeuropas største verdensmusikfestival med musikoplevelser af høj kvalitet helt ud i alle kroge af Nordjylland.

* Nordjylland har en unik natur, og vi er foran inden for miljø og klima

De Radikale vil synliggøre vores enestående natur meget mere. Der skal etableres flere nationalparker. Både Lille Vildmose og Skagen Odde skal med.

Vi skal være absolut førende inden for grøn og klimavenlig ferie og friluftsliv og tilbyde CO2 neutrale og klimavenlige pakkeløsninger. Vi skal udnytte, at folk nu er blevet vilde med alt det grønne.

* Vi skal udnytte, at nordjyderne opfattes som mere gæstfrie i forhold til de øvrige regioner.

Vi skal blive meget bedre til at invitere indenfor i vores egen verden. Oprah Winfrey blev meget begejstret, da hun for nylig blev lukket indenfor i et dansk hjem. I Nordjylland skal vi ikke nøjes med at åbne vore hjem, men også arbejdspladser, institutioner, højskoler osv.

Svinkløv Badehotel er et godt eksempel på gæstfrihed. Det er et fantastisk sted med en unik beliggenhed og mad af høj kvalitet. Men uden den særlige gæstfrihed ville belægningen næppe være på næsten 100 procent.

Hvis der bliver tid i debatten, kan der fokuseres på gode eksempler fra turismepolitikken, f.eks.:

* brug af kulturarven som ressource, f.eks. som det er sket med Hanherred Havbåde og forhåbentlig Kaas Briketfabrik.

* lønsomhedstjek af virksomheder.

* modernisering af betonhoteller.

* høj kvalitet (La Scala operaen, som selv dronninger gider komme til, og hvor regionen bidrog med en halv mio.)

Hvad vil Det Radikale Venstre opnå?

* Vi vil ændre opfattelsen af kultur og oplevelser fra at være en luksus til at være en nødvendighed.

* Det handler om noget så stort som at ruste vores samfund til fremtidens foranderlighed.

* Forankringen skal ske hos nordjyderne i alle aldre.

* Vi vil opnå synergieffekter, så vores gæster, turisterne, også skal nyde godt af de mange oplevelser, under sloganet: hvad der er godt for nordjyderne er godt for turisterne.

* Når regionen påtager sig det administrative bøvl ved koordinering af projekter og initiativer, giver det god støtte for kommunerne.

* Ved at styrke de positive økonomiske spiraler får vi gang i den regionale udvikling.

Det Radikale Venstres bud på ApEXs rolle fremover

* Fortsæt med det, I er så gode til, nemlig at sætte fokus på oplevelsernes betydning for erhvervslivet og den regionale udvikling (f.eks. Kreative alliancer)

* Være med til at fremme de tværgående og utraditionelle samarbejder endnu mere.

* Få klarere fokus på børn og unge, de er vores ”råstof”.

Diagnose- og behandlingsgaranti

Radikale Venstre mener, at lægerne skal have mere råderum til at prioritere de sygeste patienter først. Lægen skal også have tid til at hjælpe de mindre syge bedst muligt, ved at afprøve de mest skånsomme behandlinger af patienten før man benytter sig af en operation. Samtidig skal patienten selvfølgeligt sikres en hurtig diagnose. Så patienten ikke skal gå i uvished og så lægen kan sætte hurtigt gang i den rigtige behandling.

Denne prioritering er ikke mulig med regeringens behandlingsgaranti på én måned. Derfor foreslår Radikale Venstre en udredningsgaranti på max en måned, samtidig med at man udvider behandlingsgarantien til max tre måneder.

Du kan læse mere om problemerne ved behandlingsgarantien i Bilag 1.

Vi skal kræve mere af de private sygehuse

Radikale Venstre vil have alle aftaler med private hospitaler og klinikker i udbud. Der er i øjeblikket intet konkurrenceelement i forhandlingen med de private hospitaler. De private sygehuse bliver tværtimod overkompenseret med op til 20 %, og det giver os ikke mere sundhed for pengene. I de første 7 måneder af 2008 betalte regionerne 642 mio. for behandling af patienter på private sygehuse¹. 20 % af det beløb svarer til at man fx kunne ansætte ca. 300 flere sygeplejersker – i stedet går pengene til overbetaling af privathospitalerne. Med en udbudsmodel kan man begynde at kræve mere af de private sygehuse ved fx at udbyde aftaler, der også inkluderer uddannelses- og forskningsansvar. På den måde kan vi motivere de private sygehuse til at hjælpe de offentlige med at løfte opgaven om at uddanne nye læger.

Samtidig er kvalitetssikringen af de private sygehuse ikke god nok, vi mangler simpelthen informationer fra de private. Derfor mener Radikale Venstre at lovgivningen skal laves om, fra en kan- til en skal-bestemmelse, så det bliver Sundhedsstyrelsens pligt at evaluere hele det offentligt finansierede sygehusvæsen. Der skal ikke være forskel på kvaliteten af behandlingerne på de private og offentlige sygehuse, når det offentlige betaler.

Skattefinansiering af sundhedsforsikringer skal afskaffes

Radikale Venstre vil også have skattefinansieringen af sundhedsforsikringer afskaffet fordi den er socialt skævvridende, og fordi den påståede aflastningseffekt for det offentlige sundhedsvæsen ikke er opstået.

Du kan læse mere om aftaletaksterne, udbudsmodellen og privatforsikringerne i Bilag 2.

Vi skal have mere forebyggelse

Radikale Venstre vil gøre noget ved forebyggelsen nu! Vi har ikke kun brug for billedadvarsler på cigaretpakkerne, vi har brug for et totalt rygeforbud på offentlige steder. Vi har ikke brug for mere bureaukrati gennem endnu en mærkningsordning af fødevarer, vi har brug for en seriøs afgiftspolitik på usunde fødevarer. Vi har i det hele taget brug for at være konkrete og handlekraftige nu. Derfor har Radikale Venstre også udformet et konkret og ambitiøst forebyggelsesudspil som du kan læse her. Radikale Venstre har endvidere fremsat et beslutningsforslag om at alle børn mellem 0-6 år skal indkaldes til de forebyggende helbredsundersøgelser af egen læge, for forebyggelsen starter hos børnene. Du kan læse beslutningsforslaget her.

Vi skal sikre tandpleje til alle

Radikale Venstre har fremsat beslutningsforslag om gratis tandbehandling til personer med særlige tandproblemer som du kan læse her. Det er ikke fair at du skal ruineres økonomisk fordi du er syg. Derudover mener Radikale Venstre, at der er en social slagside på sundhedsområdet og især inden for tandplejen. Derfor vil Radikale Venstre hjælpe kommunerne i deres forebyggende indsats inden for tandplejen samt kæmpe for at man gentænker brugerbetalingen på tandplejeområdet, da den er alt for høj for de svageste i samfundet.

Du kan læse mere om problemerne på tandplejeområdet i Bilag 3.

Bilag 1 – Behandlingsgarantien

Det offentlige sundhedsvæsen presses

DSI og Lægeforeningen påviser i deres rapport², at antallet af operationer i Danmark er steget permanent 10 %, som en følge af introduktionen af det udvidede frie valg og behandlingsgarantien. Ifølge rapporten er denne stigning sket fordi der er sket en indikationsændring, hvilket vil sige at man opererer på personer som ikke tidligere ville være blevet indstillet til operation.

Behandlingsgarantien giver patienten ret til at få et behandlingstilbud indenfor en måned, og hvis det offentlige ikke kan møde dette krav og der samtidig er et privathospital, der udbyder en behandling, skal patienten henvises til dette privathospital på det offentliges regning. En behandlingsgaranti på én måned ligger derfor et ekstra pres på sygehusvæsenet, og ifølge Lægeforeningen er det ikke altid bedst for patienten at behandle så hurtigt som muligt.

Glidebane

Hvis man tager det ortopædkirurgiske område, hvor antallet af patienter der har fået et kunstigt knæ eller en kunstig hofte, som følge af slidgigt, er steget voldsomt mellem 2004 og 2007 (se Tabel 1), så er der mange af disse patienter, der ryger ind i komplikationer efter operationen.

Tabel 1:

Kilde: Ugeskrift for læger (2009:24)

Hvis man kan få patienten til at holde op med at drikke og ryge i tre måneder før operationen reducerer det risikoen for komplikationer, men det er der ikke tid til, når man operer med en behandlingsgaranti på én måned. Samtidig kan det for nogle patienter også være mere smertelindrende at tabe sig end at få et nyt knæ³. Ligesom en diskus prolaps i nogle tilfælde går i sig selv igen, så man derved undgår risikoen ved operation.

Derfor mener flere læger, at der er sat gang i en glidebaneudvikling i det danske sundhedsvæsen, hvor det i nogle tilfælde er hensynet til sygehusenes økonomi snarere end den enkelte patients helbredsmæssige behov, der styrer operationsaktiviteten. En stadig større del af de offentlige sygehusafdelingers budgetter er gjort afhængige af hvor mange patienter man er i stand til at køre igennem systemet. En taktik der går igen i regeringens nyeste sundhedspakke: ”Regeringen ønsker at revitalisere meraktivitetspuljen og samtidig at synliggøre de gode præstationer på de offentlige sygehuse. Statslige aktivitetsmidler skal i endnu højere grad sikre patienterne hurtigere behandling og kortere ventetider. Derfor skal puljen først og fremmest belønne behandling af ekstra patienter”⁴. Oveni dette har vi den nyetablerede private sygehus sektor, der er på stykbetaling og som understøttes af behandlingsgarantien, der fremmer hurtig kirurgi frem for prioritering og en reel afvejning af hvad der er bedst for patienten.

Bilag 2 – Aftaletakster, udbudsmodellen og privatforsikringer

Overkompensation

I juni 2009 kritiserede Rigsrevisionen⁵ Sundhedsministeriet for at have været medvirkende til at overkompensere de private sygehuse gennem aftaletaksterne. Lægeforeningen og DSI skønner, at der i gennemsnit har været tale om en overkompensation på op i mod 20 % ⁶.

Regeringens argument for de forholdsvise høje aftaletakster er, at der er behov for at opbygge en sektor, og de sidste 8 års vækst i privathospitaler og -klinikker er et tydeligt bevis på, at det er en god forretning for de private. Danskernes skattekroner skal bare ikke gå til at finansiere ”en god forretning”, de skal gå til at sikre en saglig udredning og den bedste behandling, og derfor skal vi også kræve mere af privathospitalerne og -klinikkerne.

Som følge af kritikken fra Rigsrevisionen foreslår regeringen derfor nu at Regionerne og de private sygehuse, fra januar 2010, i deres forhandling om aftaletaksterne skal tage udgangspunkt i et sæt såkaldte referencetakster. Referencetaksterne vil være baseret på omkostningerne på den del af de offentlige sygehuse, der udfører de forskellige typer af behandlinger mest omkostningseffektivt⁷.

Referencetakster er ikke nok, der skal udbud til

Ved blot at tage udgangspunkt i referencetakster forhindres det ikke at overkompensationen af de private sygehuse fortsætter. Det eneste der kan ændre denne adfærd er at alle aftaler som det offentlige sundhedssystem ønsker at indgå med private sygehuse eller klinikker sendes i udbud.

I forbindelse med suspensionen af det frie sygehusvalg blev udbud af behandlinger og undersøgelser brugt i alle fem regioner. I alle regioner blev der opnået takster, der ligger væsentligt under både DRG-taksterne og tidligere gældende takster under aftaletakstsystemet. Ifølge Lægeforeningen og DSI skønnes der at være tale om prisreduktioner i størrelsesordenen 20-35 % ⁸, hvilket stemmer overens med den overkompensation, der er blevet identificeret. Der er dermed erfaringer, der viser, at ved at sende aftalerne i udbud vil taksterne blive reguleret så de stemmer bedre overens med de private partneres egentlige udgifter.

Afskaf skattefinansiering af privatforsikringer

Intentionen med de arbejdsgiverbetalte private sundhedsforsikringer var at aflaste det offentlige sygehusvæsen, ved at lede de borgere der har en sådan privat forsikring direkte over i det private system. De arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer er imidlertid ikke ligeligt fordelt i befolkningen, da 58 % af de privatansatte har en sundhedsforsikring stillet til rådighed, mens det kun er 6 % af de offentligt ansatte⁹. Skattesystemets indretning gør, at der er størst økonomisk fordel ved at tegne en sådan sundhedsforsikring for betalere af topskat. Samtidig er mænd og personer med en videregående uddannelse også overrepræsenteret¹⁰.

Ikke en aflastning for det offentlige sygehusvæsen

Når man ser på fordelingen af erstatningsudgifter for Sundhedsforsikringer, er den kategori der i kroner er vokset mest ”udgifter til operationer”. Det understøtter den ”glidebaneudvikling”, som flere læger har lagt mærke til.

Kilde: Lægeforeningen og DSI: Privat/offentligt samspil i sundhedsvæsenet (2009) s. 30

Den kategori der har udvist den største relative vækst er imidlertid ”udgifter til psykiske lidelser, fysioterapi, kiropraktik mv.”. Ifølge Lægeforeningen og DSI er der efter indførelsen af skattefinansiering af sundhedsforsikring, sket en ændring af praksis hos de fleste af de udbydende forsikringsselskaber. Denne praksisændring indebærer, at behandling hos fx kiropraktor, fysioterapeut og psykolog i stigende grad dækkes¹¹. De private sygehuse vil udbyde de behandlinger, der er størst efterspørgsel efter og som dermed giver mening for dem økonomisk (jf. Faktaboks 1). En reel vurdering af en evt. aflastning af de offentlige sygehuse, for den forsikringsfinansierede aktivitet på privatsygehusene er imidlertid ikke mulig, fordi privatsygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret er for mangelfulde¹². Dette er en del af et større problem i forhold til de private sygehuse, der handler om kvalitetssikring.

Kvalitetssikring

Ifølge Lægeforeningen og DSI er det et gennemgående træk når man undersøger effekten af den voksende private sundhedssektor, at vi mangler informationer! Det er myndighedernes og dermed regeringens ansvar at holde øje med privat hospitalerne, så vi sikre at patienterne får samme kvalitet i behandlingen uanset om man bliver behandlet offentligt eller privat. Radikale Venstre er derfor også glade for at regeringen nu foreslår en lovændring, så Sundhedsstyrelsen kan iværksætte evalueringer mv. af virksomheden i det offentligt finansierede sundhedsvæsen, hvilket inkluderer de private sygehuse og klinikker, der ikke er inkluderet af bestemmelsen i dag.

Men det er ikke nok af to årsager:

1. Der er tale om en kan bestemmelse og ikke en skal bestemmelse. Det burde være Sundhedsstyrelsens pligt at lave løbende evalueringer af hele det offentligt finansierede sundhedsvæsen, så vi sikrer at danskerne får en ordentlig behandling uanset behandlingssted.

2. De sundhedsaktiviteter, der er finansieret af de private forsikringssummer er stadig ikke inkluderet i denne bestemmelse, hvilket vil sige, at Sundhedsstyrelsen reelt ikke kan evaluere indsatsen på dette område.

Derfor foreslår Radikale Venstre at ovennævnte bestemmelse laves om til en skal bestemmelse samtidig med, at der tages skridt for at inkludere private forsikringsaktiviteter i evalueringsordningerne.

Bilag 3 – Tandpleje

En socialt retfærdig og forebyggende tandpleje

Ifølge en undersøgelse foretaget af AER¹³ for BL har 32 pct. af Danmarks 10 pct. fattigste ikke været til tandlægen mellem 2000 og 2004. Det svarer til ca. 580.000 personer eller 16 pct. af befolkningen. De rigeste 10 pct. går til tandlægen næsten 50 pct. mere end de fattigste og hvis man sammenligner med brugen af den praktiserende læge¹⁴, tyder det på at fravalget har noget at gøre med den høje brugerbetaling der er på tandlæge.

Social slagside

At det særligt er de laveste indkomstgrupper der vælger tandlægen fra understøttes af SFIs rapport om kontanthjælpsmodtagerne (2006) samt Rådet for Socialt Udsattes årsrapport (2009). Af SFIs rapport fremgår det at ca. 50 pct. af de adspurgte kontanthjælpsmodtagere har undladt at gå til tandlægen i 2006 af økonomiske årsager. Kontanthjælpsmodtagere kan søge støtte til enkeltydelser som de ikke selv kan oppebære udgiften til via aktivloven (tilskud til lavindkomstgrupper). 20 pct. af de adspurgte har modtaget en sådan støtte primært til sundhedsydelser og 27 pct. af disse har modtaget støtten for at betale en tandlægeregning.

Manglende tandeftersyn og tandbehandling kan føre til en markant dårligere livskvalitet. For det første på grund af eventuelle smerter, for det andet på grund af følelsen af social stigmatisering og for det tredje fordi tandproblemer gør det sværere fx at spise sundt samtidig med at eventuelle livsstilssygdomme kan forværres af f.eks. paradentose. Det er altså et omfattende problem for lavindkomstgrupperne at der er så høj en brugerbetaling på tandlægebehandling, hvilket vidner om en markant social slagside i sundhedssystemet, der bryder med et af hovedprincipperne i velfærdssamfundet – lige adgang til sundhedsydelser for alle borgere, uanset indkomst.

At gå regelmæssigt til tandlægen har en vigtig forebyggende funktion specielt for de socialt udsatte. Et pilotprojekt i Herlev Kommune har fået andelen af målgruppen, der går regelmæssigt til tandlægen til at stige fra 33 % til 67 %. Metoden var en opsøgende indsats med det formål at gøre de tilskudsberettigede i den socialt udsatte gruppe opmærksomme på deres rettigheder samt hjælpe dem videre til tandplejen. Regelmæssige besøg hos tandlægen har højnet borgerens generelle sundhedsadfærd¹⁵, hvilket viser hvor vigtigt det er at skabe et tandpleje tilbud, der er lige tilgængeligt for alle borgere uanset indkomst.

¹ Jævnfør opgørelse fra Danske Regioner 2008

² Lægeforeningen og DSI: Privat/offentligt samspil i sundhedsvæsenet (2009)

³ Ugeskrift for læger: 2009, nr. 24: Artroseepidemi i Danmark? (8. juni 2009)

⁴ Regeringen: Sundhedspakke 2009 s. 13

⁵ Rigsrevisionen: Beretning til Statsrevisorerne om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse (2009)

⁶ Lægeforeningen og DSI: Privat/offentligt samspil i sundhedsvæsenet (2009) s. 52

⁷ Regeringen: Sundhedspakke 2009 s. 25

⁸ Lægeforeningen og DSI: Privat/offentligt samspil i sundhedsvæsenet (2009) s. 52-53

⁹ Lægeforeningen og DSI: Privat/offentligt samspil i sundhedsvæsenet (2009) s. 32-33

¹⁰ Lægeforeningen og DSI: Privat/offentligt samspil i sundhedsvæsenet (2009) s. 33

¹¹ Lægeforeningen og DSI: Privat/offentligt samspil i sundhedsvæsenet (2009) s. 26

¹² Lægeforeningen og DSI: Privat/offentligt samspil i sundhedsvæsenet (2009) s. 31

¹³ Arbejderbevægelsens Erhversråd: Fordeling og levevilkår 2007

¹⁴ De fattigste 10 pct. er dem der bruger den praktiserende læge mest.

¹⁵ Det vil sige opmærksomhed om indtagelse af vitaminer/mineraler, fedtfattig kost, skjult sukker mv. (Anne Kaae Nielsen, næstformand i Tandlægernes Nye Landsforening og souschef i Herlev Kommunale tandpleje)

ØKONOMI: Oplevelsesøkonomiens rolle i Region Nordjylland og kommuner var temaet en eftermiddag i spændende rustikke rammer, AAU’s auditorium i Nordkraft.

Hvad vil Det Radikale Venstre gøre? var spørgsmålet.

Nordjylland har ikke hovedstadens fyrtårne inden for oplevelser og kultur, men så har vi andre fordele, som Det Radikale Venstre mener, vi så absolut skal satse på at gøre endnu mere ved:

* Nordjylland har den højeste score inden for foreningsliv med bl.a. et særligt stort antal sports- og fritidsforeninger.

Derfor vil de Radikale både understøtte tiltag i de større byer og i det lokale nærmiljø. En balance mellem de to hensyn og en stimulering af ildsjæle, tovholdere og spydspidser vil gøre kultur og oplevelser til et aktivt instrument i Nordjyllands udvikling.

* I Nordjylland har vi fokuseret på børn og kultur i de seneste år.

Den satsning vil de Radikale have styrket endnu mere og de unge skal også inkluderes.

Når børn og unge oplever kultur af høj kvalitet, får de inspirerende oplevelser. De bliver rustet til fremtiden, hvor det er vigtigt at kunne bruge fantasi og kreativitet.

* Region Nordjylland skal styrke sin rolle som dynamo.

Regionen skal medvirke til at igangsætte begivenheder og udvikle tilbud, der kan videreføres af andre i mere permanent drift. Dialogen med kommunerne, kulturinstitutionerne og de kreative miljøer er en vigtig forudsætning.

Go Global-verdensmusikfestivalen i 2008 er et rigtigt godt eksempel på, at når kommunerne og regionen står sammen, koordinerer og løfter i flok, så kan man nå meget langt. Det endte med at blive Nordeuropas største verdensmusikfestival med musikoplevelser af høj kvalitet helt ud i alle kroge af Nordjylland.

* Nordjylland har en unik natur, og vi er foran inden for miljø og klima

De Radikale vil synliggøre vores enestående natur meget mere. Der skal etableres flere nationalparker. Både Lille Vildmose og Skagen Odde skal med.

Vi skal være absolut førende inden for grøn og klimavenlig ferie og friluftsliv og tilbyde CO2 neutrale og klimavenlige pakkeløsninger. Vi skal udnytte, at folk nu er blevet vilde med alt det grønne.

* Vi skal udnytte, at nordjyderne opfattes som mere gæstfrie i forhold til de øvrige regioner.

Vi skal blive meget bedre til at invitere indenfor i vores egen verden. Oprah Winfrey blev meget begejstret, da hun for nylig blev lukket indenfor i et dansk hjem. I Nordjylland skal vi ikke nøjes med at åbne vore hjem, men også arbejdspladser, institutioner, højskoler osv.

Svinkløv Badehotel er et godt eksempel på gæstfrihed. Det er et fantastisk sted med en unik beliggenhed og mad af høj kvalitet. Men uden den særlige gæstfrihed ville belægningen næppe være på næsten 100 procent.

Hvis der bliver tid i debatten, kan der fokuseres på gode eksempler fra turismepolitikken, f.eks.:

* brug af kulturarven som ressource, f.eks. som det er sket med Hanherred Havbåde og forhåbentlig Kaas Briketfabrik.

* lønsomhedstjek af virksomheder.

* modernisering af betonhoteller.

* høj kvalitet (La Scala operaen, som selv dronninger gider komme til, og hvor regionen bidrog med en halv mio.)

Hvad vil Det Radikale Venstre opnå?

* Vi vil ændre opfattelsen af kultur og oplevelser fra at være en luksus til at være en nødvendighed.

* Det handler om noget så stort som at ruste vores samfund til fremtidens foranderlighed.

* Forankringen skal ske hos nordjyderne i alle aldre.

* Vi vil opnå synergieffekter, så vores gæster, turisterne, også skal nyde godt af de mange oplevelser, under sloganet: hvad der er godt for nordjyderne er godt for turisterne.

* Når regionen påtager sig det administrative bøvl ved koordinering af projekter og initiativer, giver det god støtte for kommunerne.

* Ved at styrke de positive økonomiske spiraler får vi gang i den regionale udvikling.

Det Radikale Venstres bud på ApEXs rolle fremover

* Fortsæt med det, I er så gode til, nemlig at sætte fokus på oplevelsernes betydning for erhvervslivet og den regionale udvikling (f.eks. Kreative alliancer).

* Være med til at fremme de tværgående og utraditionelle samarbejder endnu mere.

* Få klarere fokus på børn og unge, de er vores ”råstof”.

Når valgkampen er overstået, vil det nye regionsråd for alvor gå i gang med at finde en løsning på lægesituationen i Thy.

Ifølge næstformanden for regionsrådet, Vagn Kvist (R), arbejder regionen med tre konkrete, nye behandlerhuse i Thy, nemlig Hurup, Thisted og Nors.

- Blandt de tre, det nye regionsråd skal se på efter valget, har Hurup første prioritet, slår Vagn Kvist fast. Han afviser derfor Thisted Kommunes prioritering, der i første omgang ville satse på et dokken 2.”

Læs hele artiklen i NORDJYSKE her >>>

Sundhed handler ikke kun om fravær af sygdom, men er også et spørgsmål om fysisk, psykisk og socialt velvære.

Sundheden påvirkes af den mellemmenneskelige kontakt, den generelle tillid og tryghed i befolkningen samt af samfundets rammer og muligheder.

Det Radikale Venstre i Nordjylland tilslutter sig de ovennævnte mål og ønsker at fremme og supplere de konkrete initiativer, som er iværksat eller planlagt i de administrative og politiske organer i Nordjylland.

Den nedenstående tekst skal ses som en oplistning af de forhold, som Det Radikale Venstre særligt vil sætte fokus på i den kommende valgperiode.
Regionen og de nordjyske kommuner har i fællesskab det overordnede ansvar for at sikre borgernes sundhed og sociale trivsel. Det i Sundhedsloven foreskrevne Sundhedskoordinationsudvalg har det politiske og administrative ansvar for, at disse mål nås.

Sundhedsaftalerne må betragtes som det væsentligste redskab til at fremme DRVs overordnede mål om et barriere frit samarbejdende sundheds- og socialvæsen i Nordjylland.

En af grundtankerne i aftalerne er det såkaldte LEON-princip (Laveste Effektive Omsorgs Niveau), som indebærer, at det offentlige skal hjælpe den enkelte borger/patient til at få øget viden om egne handlemuligheder i en given situation, samt til ny og bedre evne til at leve bedst muligt, med eller trods en vanskelig sygdomsmæssig – eller social situation.

Det stiller store krav om, at den specialiserede viden på regionalt niveau kan formidles helt ud til den enkelte borger uden at bureaukratiske barrierer, herunder usmidig kassetænkning. hindrer de overordnede mål. Sundhedsaftalerne skal fremme samarbejdet mellem regionen, kommunerne og sygesikringsområdet.

Begreber som gatekeepere, tovholdere og forløbskoordinatorer er nogle af de vigtigste redskaber i denne sammenhæng.

Desuden har regionen og de nordjyske kommuner udarbejdet en regional udviklingsplan (RUP), som har til hensigt at skabe rammen om ”det gode liv”. Regional udvikling handler om meget mere end økonomisk vækst baseret på faktorer som menneskelige ressourcer, informations- og kommunikations teknologi, iværksætterri og innovation.

Det handler i lige så høj grad om natur, miljø, bosætning, offentlig service, uddannelse og fritidsbaserede faktorer som friluftsliv, kultur og oplevelser. Det Radikale Venstre ønsker at udbygge samspillet mellem sundhedsområdet, socialområdet og den regionale udviklingsplan, da sidstnævnte ikke kan betragtes adskilt fra de to førstnævnte.

I denne sammenhæng ønsker Det Radikale Venstre, at fremhæve nogle aspekter af RUP, som har særlig betydning for sundheds og socialområdet.

I forlængelse af RUP er der udarbejdet et særskilt notat om regionens indsats på folkesundhedsområdet, hvorfra Det Radikale Venstre ønsker at fremhæve og arbejde for, at de konkrete forslag kommer til at præge sundheds- og socialområdet.